Det kan næppe lade sig gøre at besøge Agger Tange uden at føle sig draget af havet.
Vesterhavet har gennem århundreder brødfødt den lokale befolkning og trukket masser af turister til. Men som betaling har fiskersamfundene givet menneskeliv, og mange fiskerfamiliers historier er præget af kutteres forlis og havets uhyggelige magt. Bølgernes styrke er uforandret, og kun en tåbe frygter ikke havet, siger man.
Det er også Vesterhavet, der med tusindvis af bølgeslag hver eneste dag – og godt hjulpet på vej af vestenvinden - har blæst bunker af sand ind over land. Så meget sand, at sandfygning i tidernes morgen fordrev både mennesker og dyr, dækkede egnens landbrugsjord og skabte alle de klitter og sanddyner, som i dag er en fryd for øjet og en læ-giver på en blæsende dag.
Skulptur af Mary
For enden af Vesterhavsvej - oppe på plateuet - finder man skulpturen af Mary, hendes søn Fritz og deres hund.
Mary var gift med en Heiselberg, som var fisker. Det var hans 10 brødre også. Mary havde radioforbindelse til fiskekutterne, hvilket ikke alle havde på den tid.
En dag med uvejr kunne hun ikke få forbindelse med sin mands skib og frygtede det værste. Hun løb op i klitterne og spejdede ud over havet for at se, om han dog ikke snart vendte tilbage. Da så hun endelig kutteren tøffe forbi mod syd for at sejle igennem Thyborøn Kanal og op til Agger havn.
Derfor blev hun symbolet for fiskerkonerne. Fritz skulle bo i Agger by i dag.
